I januar 1995 lancerede vi det første advokatsystem i ægte Windows version på det danske marked – standardsystemet Unik Advosys. Fjerde generation med helt nyt layout er frigivet i 2009, og i dag er der mere end 400 advokatkontorer, der anvender Unik Advosys som deres daglige IT-fundament.
Unik Advosys er i sin opbygning designet til at kunne løfte alle de opgaver, som et advokatkontor har. De fleste kunder vælger at anvende Unik Advosys, som det stærke ledelsesværktøj det er, og dermed lade Unik Advosys danne fundament for hele advokatvirksomhedens fremtidige succesmuligheder.
Programmet kan dog i sin grundform også bruges udelukkende til håndtering af klienttilsvar. Det er kun et spørgsmål om at vælge, hvilke funktionaliteter der skal bruges. Alt er klar til brug fra første dag.
Sagsoprettelsen er en vigtig del for udnyttelse af faciliteterne i Unik Advosys, da denne bygger på oplysninger omkring klienten. Fra selve sagsbilledet styres alle de mest brugte funktioner og dermed bliver arbejdsgangen i en sag både naturlig og effektiv.
Eksempelvis udføres korrespondance i sagen direkte fra sagsbilledet. Når en sag er valgt vælges blot det paradigma, som ønskes benyttet, og herefter sørger Unik Advosys for, at paradigmaet er udfyldt med de korrekte oplysninger. Når paradigmaet er skrevet vil det automatisk være gemt på sagen og vil dermed indgå i oversigten over korrespondance på den pågældende sag – også når sagen er arkiveret. På tilsvarende vis bliver ind- og udgående mails samt indscannede dokumenter gemt under den aktuelle sag.
Vi leverer en standard paradigmasamling på over 250 paradigmaer, som er klar til brug, men paradigmasamlingen kan naturligvis også tilpasses efter kundens behov og ønsker.
Download beskrivelse af hele Unik Advosys her |